Lad mig fortælle dig – et par historier

--
30. November 11/ Nu er det lige før – afslutningsforestillingerne

--

--

Fra flyglet lyder en livlig, klassisk melodi. En søvnig ballerina tager nogle vaklende skridt og går i stå. Henne på nogle scenepodier, liggende mellem tøj og udstyr, studerer en anden danser filmklip på en pc-skærm. Hun har lukket omverdenen ude med høretelefoner. En tyk, blød skillevæg løftes op, og et virvar af dansere og artister kommer til syne på den anden side. Hver især eller nogle stykker sammen øver de deres trin og bevægelser til lyden af en afrikansk tromme.

--

Nu er det lige op over. Allerede i næste uge skal eleverne på Performers House vise deres afsluttende forestillinger. Der arbejdes på livet løs i dansesal, studier og øvelokaler. Og på den store scene.

Story & photo: Kåre C

 

 

 

 

Rebekka, Jonathan og Peter øver på den ene side af skillevæggen.

Line og Michael er på musikholdet. Musikerne har komponeret og skrevet et katalog af numre og sange, og det er blevet tid til at ”lukke listen”.
--

”Vi lukker ned for nye numre, og så vælger vi ud og arbejder videre med nogle af dem”, forklarer Michael.

--

”Vi har komponeret, nu er det arrangementerne, der skal på plads, og sammenhængen mellem numrene.”
--

Målet er at få en samlet optræden ud af det. Ikke bare ”en sang, klap, en sang, klap”, men et forløb, hvor der er indslag af musik eller måske et oplæst digt, der skaber overgange, støttet af projektioner og andre effekter. Overskriften er ”Let me tell you a story”. Ifølge Line bliver det samlede udtryk ikke for headbangers, snarere …

Ejner - bag trommerne - og Michael lytter til instruktioner.

”En lille smule settled.”
--

Både Line og Michael har arbejdet med musik og bands i adskillige år. Det særlige ved at gøre det på højskolen er, at man er mange, der skal have det til at fungere sammen – selvom man ikke har valgt hinanden. Det giver variation – og nogle udfordringer.

--

”Man er nødt til at tage nogle hensyn”, uddyber Line. Til gengæld bliver der indslag af alt fra afro-punk over rythm-and-blues, lidt country, pop og rock-musik til stille ballader.
--

”Nogle gange må man spille en slags musik, som man egentlig ikke selv bryder sig om, men så lærer man også noget af det”, konstaterer Michael diplomatisk.

Line (t.v.) finpudser et sangnummer sammen med Nina.

Et af de stille numre kommer fra Luca, der spiller klaver og synger til. Han har komponeret melodien frem med søgende bevægelser på tangenterne. Først kom akkorderne og klangene, siden melodien og som det sidste ordene. Det er det sværeste for ham, understreger han.

--
Måske af samme grund er sangen kommet til at handle om det at søge efter noget. I virkeligheden eller i tankerne.

--

Den unge østriger var lidt overrasket over at finde sig selv på en skole, der ikke er en musikskole, men en dansk højskole. Over at mange elever er meget dygtige musikere og klar til at producere deres eget materiale. Alligevel er har sikker på, at han har udviklet sig som musiker.

Luca arbejder bedst med hænderne på tangenter.

”Jeg har skrevet en sang!”
--

På store scene gør ballerinaen klar til at prøve igen. De mange lyde og stemmer fra det store scenerum virker forstyrrende, og skillevæggen sænkes ned igen med et drej på en nøgle.

--

”Hæij!” lyder det protesterende fra et par artister, der havde fundet sig en fredelig krog lige under væggen for at rulle smøger. Fuld stop.

--

>> Home

På elektronisk musiklinje arbejder Ian og Philip intenst med holdets performance.

Performers House . Papirfabrikken 76 . DK-8600 Silkeborg . Tel.: +45 86 800 820 . mail@performershouse.dk