|
Det har været et stort skift at komme fra Performers House til en tilværelse som elev på en privat skuespillerskole i London. Selvom lejligheden, hvor Anne Marie Rützou bor, ligger i det samme hjørne af bykortet som skolen, tager det hende alligevel en god time at komme derhen med offentlig transport.
”På Performers House har man alting samlet på et sted. I London er ikke engang skolen samlet – der er lokaler på flere adresser i Kensington-området, og desuden har jeg sangtimer et helt tredje sted – i Battersea”.
Anne Marie er tilbage på højskolen for et kort besøg. Hun kender nuværende elev på danselinjen Javanna Dybbroe. Hun fortæller om de mange udfordringer siden hun startede på London School of Dramatic Art i oktober.
Flyttede ind i hårdt område
”Jeg startede med at bo et meget 'spændende sted' – i nærheden af Brixton, et meget hårdt område. Det var en gruppe elever fra skolen, som delte lejligheden, men lejemålet løb ud en måned efter, jeg ankom. Jeg var nu ret glad for at komme væk fra området, men det er først for nylig at jeg har fundet et fast sted at bo – i Wimbledon-området. Det er til gengæld et lidt kedeligt byområde.”
Arbejdet på skolen er hårdt, der er mange fag, og lærerne er ambitiøse på elevernes vegne.
"Der er ingen, der kan lære dig at spille skuespil, lærerne kan kun forsøge at vise dig, hvad der virkede for dem, og det ikke nødvendigvis alle metoder, der fungerer for alle. Det er noget, jeg først har fattet nu, hvor jeg går på en skole med så mange forskellige lærere med hver deres forskellige metoder. Mens en lærer kan være alt for rosende, havde jeg en anden lærer, der bevidst forsøgte at ”mobbe” mig for at opnå det rette resultat. Det ER ikke en konstant dans på roser, men det er ofte i de øjeblikke, hvor jeg har været meget tæt på at give op, at et eller andet er faldet på plads. Og det er jo også netop den udvikling, der gør uddannelsen interessant."
Sproget gør en stor forskel
Det er ikke billigt at følge undervisningen, men Anne Marie vil meget gerne fortsætte efter det første 'foundation'-år, hvis hun ikke kan blive optaget på en af de danske teaterskoler. Selvom hun er klar over, at med en udenlandsk skuespilleruddannelse vil hun ikke rigtigt blive regnet for professionel herhjemme. Det er dog først og fremmest på grund af sproget, at hun har overvejet at tager uddannelsen i Danmark.
 ”Det er gået op for mig, hvor meget sproget betyder, når man arbejder med skuespil. Så selvom jeg sagtens kan spille på engelsk og aldrig rigtig har gjort andet, - Performers House underviser jo også på engelsk – så har man bare en bedre følelsesmæssig forbindelse til sit eget sprog og en bedre forståelse for de forskellige dialekter.”
Skolens elever er en broget flok med meget få britiske statsborgere – der i øvrigt også har indvandrerbaggrund. Anne Marie arbejder en del sammen med en pige fra Holland – som forresten er blevet interesseret i Performers House efter mødet. Hun deler nu lejlighed med en anden – ukrainsk – tidligere skuespiller-elev, der så småt er begyndt at få 'luft under vingerne'.
”Han får mange småjobs rundt omkring, det fungerer for ham, men man skal knokle hårdt. Man er virkelig nødt til at tage sig selv seriøst i det her fag, for ellers kan man nemt blive fristet til at skubbe det fra sig og sige 'det var vist alligevel ikke mig'"
>> Home |
Story: Kaare C
Sammen med en finsk elev, Maarit (t.v.), har Anne Marie tidligere arbejdet med stykket ”Pizzaman” på London School of Dramatic Art. |
