|
De optræder begge under pseudonym på nettet, og ”LostInTheRush” kendte ikke ”FTAH”, da de mødtes på linjen for elektronisk musik på Performers House. Men ”LostInTheRush” alias Niels Hesse fandt hurtigt ud af, at han og Sebastian Graugaard, der også var begyndt på linjen, havde været i kontakt med hinanden på nettet uden at mødes i deres fælles hjemby, Silkeborg.
--
”Der er egentlig ikke et elektronisk musik-miljø i Silkeborg", forklarer Niels Hesse, der altid har boet i byen.
--
”Det er lidt en niche, det jeg laver. Miljøet findes på nettet. Du skaber et lille musikmiljø via internettet, og det er lige meget, hvor folk kommer fra. Det består i høj grad af folk rundt omkring i Danmark, og jeg har flere gange fået spillejob ved at skrive med folk på nettet – bl.a. i Esbjerg og Århus.”
--
Niels Hesse har for det meste arbejdet for sig selv. Han har ”siddet meget på værelset og nørdet”, som han selv siger. Men har har fået en masse forbindelser gennem den elektroniske musik, og mange af vennerne hører det også.
--
”Jeg har aldrig rigtigt fået penge for at spille. Det har været noget med at få en oplevelse og evt. nogle øl – men det er altid godt at komme ud og promovere sit navn som DJ. Okay, jeg solgte faktisk nogle hiphop-beats til nogle rappere via nettet. Som sagt, har jeg altid arbejdet mest for mig selv.”
--
Inspireret af funk, jazz – og tysk techno
Hiphop er egentlig ikke hans genre, selvom han har lyttet meget til det. Den musikalske interesse startede med funk og jazz. Men da han for alvor kom i gang med de elektroniske lydmaskiner og begyndte at lave beats, kunne de bruges til hiphop'en.
--
”Det var sådan set det jeg startede med, da det blev mere seriøst – altså da jeg var omkring 14-15 år, og jeg har lavet meget hiphop. Der er meget med at man låner af hinanden, og det er indforstået, at det må man godt – men man kan jo ikke skære et stykke ud af en Michael Jackson-sang og så bruge det. Når hiphop er kendt for sampling er det fordi musikerne i begyndelsen ikke havde teknikken til at producere lyden selv – derfor samplede man meget.”
--
Oprindeligt var det noget obskurt tysk 90'er teknomusik, der fangede hans interesse, og allerede som 10-årig fik Niels Hesse fat i et simpelt program, ”Dance Ejay”, som blev det første skridt på vejen til at arbejde seriøst med musik på computeren.
--
”Senere fik jeg fingre i noget lidt mere avanceret, hvor man selv kunne lave lyde, komposition og arrangement. Det første program var egentlig bare forprogrammerede lyde og melodier, som man kunne kombinere. Det første egentlige musikprogram var en tidlig version af ”FL Studio”, som ikke ser særligt avanceret ud i dag, men alligevel kunne langt mere end det, jeg brugte først. Det er et spørgsmål om, hvor mange parametre du har at rode med.”
--
Disc-jockey uden vinyler
 Mens arbejdet med den elektroniske musik foregik bag en lukket dør, kom Niels Hesse i gang med at optræde som DJ, det, der engang hed ”disc-jockey” og var noget med at vende plader og sige noget smart ind i mellem.
--
”Der er nogle der påstår, at du ikke er rigtig DJ, hvis du ikke har vinyler og Technics-pladespillere med. Jeg er digital DJ – jeg har alt i computeren. Når jeg optræder, er det med min computer, mine controllers og headphones. Jeg spiller alle mulig numre og lægger mine egne ting ind i mellem. Kunsten at få numrene til at glide sammen, så det lyder som om det har været meningen. Parallelt med hinanden eller som overgang fra et nummer til det næste. På den mådes skabes der ny musik ud af eksisterende numre.”
--
”Mit live-setup består af numre jeg selv har lavet og klippet i stykker - som jeg sætter sammen live. Det kan være alt fra små percussiondele, til strygere eller enkelte lyde, som jeg sætter sammen på en ny måde. Jeg har de her 16 knapper, som jeg kan lægge forskellige ting på og så fyre dem af på forskellige måder. Faktisk er der otte gange 16. Når man har brugt lang tid på at lave et nummer, så har man hørt det så mange gange, at man ved hvor de enkelte elementer ligger. Det er faktisk ikke så svært som det lyder.”
--
En live-optræden kan vare en halv eller otte timer eller noget helt andet, konstaterer Niels Hesse. Han spiller ofte lokalt som ”baggrunds DJ” hvor opgaven er at lægge bunden for en god fest.
--
”På Escobar får jeg bare at vide at jeg kan gå på klokken 11 og så fortsætte til jeg ikke gider mere …”
--
Tunge reggae-rytmer og basmani
Den musik, han egentlig gerne vil spille er beslægtet med reggae, forklarer Niels Hesse.
--
”Den musikgenre jeg har fokuseret på, ”dubstep”, kommer fra Storbritannien. Det kommer af tidlig britisk ”garage-music” blandet med dub-elementer og en masse bas. Dub er en form for digital reggae. Teknisk er dubstep-tempo 140 beats i minuttet med halvtempo trommer og meget fokus på bas. I starten var dubstep meget minimalistisk, tungt, dybt og dub-agtig, men det har forandret sig. I dag er det mere tungt og larmende, ”in your face”-agtige – mere club-orienteret, hvor det i starten var ”fire personer i et mørkt lokale, der stod og kiggede ned i jorden”. Mere en lytte-oplevelse. Det har handlet om at opleve lyden på nogle kæmpestore højttalere – med rigtig meget bas. Bas-elementet stammer fra reggae – på Jamaica ha der udviklet sig en kultur fra regae, der går ud på at mødes med nogle store lydanlæg og spille de her bas-ting. Det er nærmest en slags basmani.”
--
Reggea-inspirationen kendetegner også Bionic Disco, som optrådte på Nr. 9-festivalen, der foregik på Perfromers House. Niels Hesse kender ”kollegerne” fra Silkeborg udmærket.
--
”Bionic Disco er et lydsystem i bedste reggae-tradition. De tager ud som DJ's og spiller primært reggae. Der er ikke så meget mix-element i det som i DJ'ing, men der er gang i den musik, de spiller, og de kan reagere på publikums reaktioner. De gør det som en hobby. Der er næppe en karriere i det, for det er i høj grad en niche. De har den her kontakt med folk og forstår virkelig at gejle en stemning op. Men hvis du skal tjene penge som DJ, skal du spille populær musik. Pop og house.”
--
Bygger netværk
Bionic Disco har et kæmpe netværk inden for deres egen subkultur og dermed kontakt til et niche-publikum. Hvis folk kommer for at høre Bionic Disco, så ved de, hvad det drejer sig om, fastslår Niels Hesse. Han er selv i gang med at udbygge sine kontakter.
--
”Hvis man snakker om ”produktioner” - ”numre”, så har jeg rimeligt mange lyttere over alt – nettet bryder nogle grænser. Men det er ikke så ekstraordinært – endnu – at jeg skal ud at rejse med det. Jeg har ingen idé om, hvad perspektivet for mit arbejde med musik kan være, men jeg skal arbejde med musikproduktion – fremtiden ligger nok i at producere for andre.”
Evolutionen i lyd og dans
--
Niels Hesse løfter lidt af sløret for et aktuelt samarbejde mellem linjen for elektronisk musik og danselinjen. Temaet er evolutionen fra big-bang til jordens undergang, der skal omsættes til lyd, som danserne skal danse til. Og samarbejdet mellenm linjerne går rigtig godt. På musiklinjen arbejdes der mere individuelt med forskellige tidsperioder.
--
”Jeg laver ”Big-bang” og afslutningen: ”Maskinerne tager verdensherredømmet”. Det er fedt at få nogle rammer og have en bunden opgave. Man fortaber sig nemt i alle de muligheder, der er, når man arbejder med elektronisk musik. Men her kan man på en måde lægge ansvaret fra sig. Rammerne er sat.”
>> Home |
